Frimureriet er faktisk ikke hemmeligt. Vi taler gerne om de fleste aspekter af frimureriet. Det, vi ikke diskuterer med ikke-frimurere, er detaljerne i ceremonierne, da det ville mindske oplevelsen for dem, der ønsker at blive optaget. Som i alle fællesskaber er vores procedurer private.
Der er skrevet mange bøger om frimureriet gennem århundrederne, og der skrives stadig nye. Disse bøger dækker alle aspekter af frimureriet og beskriver både ritualer og funktioner. Man kan endda købe en komplet ritualbog. Men det vil ikke gøre det lettere at blive frimurer, for man kan ikke blive det ved at læse om det – man må opleve det. De såkaldte hemmeligheder i frimureriet eksisterer derfor reelt ikke.
Gennem hele vores historie, i hvert fald siden 1700-tallet, har mange fremtrædende og indflydelsesrige personer inden for kunst, videnskab, filosofi, politik og litteratur været frimurere.
Blandt disse kan nævnes: Alexander Fleming, som opdagede penicillinet, George Washington, Benjamin Franklin, Joséphine de Beauharnais, Mark Twain, Elias Ashmole, Goethe, Mozart, Voltaire, Henry Ford, Josephine Baker, Buzz Aldrin, Winston Churchill, Peter Sellers, Rudyard Kipling, Oscar Wilde, Martin Luther King, Louis Armstrong, Bo Bergman m.fl.
Ritualet er en fælles oplevelse, som binder medlemmerne sammen. Dets brug af drama, allegori og symbolik indprenter principper og indsigter hurtigere og stærkere hos den enkelte end hvis de blot blev formidlet gennem oplæsning i et moderne hverdagssprog.
Kort sagt gennemføres ceremonierne i hver grad som et drama – et mysteriespil. Hver af de tre grader består af to dele: Den første del handler om selve graden, mens den anden del består af en fortælling og undervisning i de opgaver, der følger heraf.
